Legekæden består af selvstændige forretninger, og er branchens "rigtige legetøjsbutik". En position de har fastholdt i over 30 år. Det har de bl.a. fordi de har fokus på et stort og bredt udvalg af sjove, udfordrende og underholdende legetøjsprodukter - og ikke mindst kreative produkter, som kan give timevis af fordybelse, læring og udvikling til små som lidt større børn.
Legekædens forhandlere er en udvalgt skare af erfarne legetøjsforhandlere, der alle har valgt at være med i Legekæden, fordi de er dedikerede til legetøj og den kreative udfoldelse. Og fordi de elsker at arbejde i børnehøjde. De er fælles om indkøb, og har dermed et forhold og kendskab til hvert eneste produkt på deres hylder. Det er det, der gør, at de kan yde en professionel rådgivning og vejlede deres kunder optimalt. De værner om mærkevarerne, fordi det er kvalitetsvarer, de kan stå inde for - og som vi ved, holder i mange år.